If value, then copy

"Patenter er en gentagelse af kolonialisering som den foregik for 500 år siden."
- Dr. Vandana Shiva

nyheder | produkter | links | info nyhedsbrev | english

COPYSHOP udforder den intellektuelle ophavsret

COPYSHOP er betegnelsen for et sted hvor man kan få fotokopieret alt fra tekster til fotostater. Vi bruger denne betegnelse for et butiks- og informationsforum til at undersøge fænomenet kopiering.

I COPYSHOP finder du produkter, der udfordrer den intellektuelle ophavsret. Det kan være modificerede originaler, videreudviklede kopier, antibrands med politiske budskaber - eller en SUPERCOPY som den nye original.

COPYSHOP vil tage diskussionen om forvaltningen af værdi på samme sted som den produceres og distribueres: markedet.
Her vil COPYSHOP være en aktiv spiller og derfor fungere som almindelig butik. Desuden vil COPYSHOP være samlingssted for et netværk af enkeltpersoner som deler et kritisk syn på intellektuel ejendomsret.

Baggrund
“Intellectual property is the oil of the 21st century”
- Mark Getty, amerikansk finansmand og barnebarn til oliemagnaten J. Paul Getty

”Menneskehedens kulturelle og teknologiske udvikling, som vi kender den, er uløseligt forbundet med den frie og ubegrænsede ret til kopiering”.
- Morten Skriver, kunstner.

“There has never been a time in history when more of our "culture" was as "owned" as it is now. And yet there has never been a time when the concentration of power to control the uses of culture has been as unquestioningly accepted as it is now”.
- Lawrence Lessig, jurist og forfatter.

Ophavsretten i form af copyright, licenser og patenter får stadig stigende betydning i vores samfund – og for hvad vi siger, hvor vi siger det, og til hvem. Ejerskab over idéer medvirker i høj grad til opretholdelse af den gældende økonomiske orden.

De sidste 10-20 år er omfanget af den intellektuelle ophavsret ekspanderet voldsomt, dels gennem den økonomiske globalisering og dels
gennem udbredelsen af informationsteknologi. Den gældende juridiske grundopfattelse er ”If value, then right” - hvor der er økonomisk værdi er der ophavsrettigheder. Denne ekspansion har medført forskellige reaktioner, for eksempel Open Source-bevægelsen hvor ejerskab til kode hindrede den bedst mulige udvikling af software. Det affødte blandt andet styresystemet Linux, som bruges på millioner af computere i dag. Og i Brasilien har statssanktionerede ophavsretsbrud banet vej for produktion af billig aids-kopimedicin til HIV-smittede.

COPYSHOP vil konfrontere denne udvikling og producere, promovere og sælge produkter der angriber forestillingen om ”If value, then right”.

I COPYSHOP kan du blandt andet finde:
FREE BEER - En open source øl.
Black spot sneakers - Anti corporate sneaker power.
Guaraná Power - Sodavand der forsøger at bruge globale brands som råvare.
Mecca Cola - The clash of colas.

COPYSHOP er initieret af Superflex og Copenhagen Brains

Støttet af kunstrådets fagudvalg for billedkunst

Idéer til Copyshop?

Hvis du har idéer til produkter som Copyshop burde have, er du velkommen til at kontakte os.

shop@copy-shop.org

Åben

LUKKET!

Kontakt

COPYSHOP
Blågårdsgade 11B
2200 København N

Kontakt:
shop@copy-shop.org